Retningslinjer for træning og beklædning

Der er nogle bestemte regler man skal følge, når man er til træning angående adfærd og beklædning.

  • Vi træner uden sko og strømper.

  • Man må ikke være iført sin dobok (taekwondo dragt) udendørs. Hvis du har klædt om til dobok hjemmefra, bør du derfor bruge overtrækstøj, når du er udendørs (eksempelvis på vej til og fra træning).

  • Det er ikke tilladt at spise iført dobok. 

  • Af sikkerhedsmæssige årsager må man ikke have lange negle eller bære smykker af nogen art under træningen.

  • Når man går ind og ud af dojang’en (træningssalen) skal man altid bukke til salen (fronten ind mod salen) for at vise respekt for salen og sin træner. 

  • Hvis man ønsker at have en undertrøje på under sin dobok overdel, så skal denne være hvid for kup-bærere og sort for dan-bærere. 

  • Vi beder også om, at alle klubmedlemmer får et klubmærke syet på deres venstre bryst på dobok-overdelen – du kan finde klubmærket i vores "Shop".

  • Snipper/streger på bæltet skal syes på cirka 5 cm fra kanten af bæltet. Hvis der skal syes flere snipper på bæltet, skal der være 1 cm afstand mellem dem, så du stadig bevarer omkring 5 cm fra den yderste snip til kanten af bæltet.


Prøvetræning

Hvis man synes, det kunne være sjovt at prøve kræfter med denne spændende koreanske kampkunst, så kom og prøv et par træninger på det hold, der passer til dig. Hvis du er 4-8 år, kan du prøve kræfter med mon-holdet, ellers foregår prøvetræningen på begynderholdet. 

Man kan prøve tre træninger gratis, før man skal melde sig ind i klubben som betalende medlem. Påklædningen til prøvetræning er træningsbukser, der er nemme at bevæge sig i, og t-shirt. Vi træner uden sko og strømper. Man må meget gerne gøre instruktøren på holdet opmærksom på, at man er ny, så der kan tages hensyn til dette.


Ferie

Der er ikke træning i ferier og på helligdage (vi følger skolernes lukkedage). Det betyder, at der ikke er træning i skolernes juleferie og sommerferie, samt vinterferien (uge 7), påskeferien og pinsen samt andre mærkedage, hvor skolerne holder fri.

Hvis skolerne starter igen en mandag efter sommerferie eller juleferie, starter vi først træning igen om onsdagen i den pågældende uge. 


På den sidste træningsdag inden sommerferien afholdes der sommerafslutning i stedet for almindelig træning, og

på den sidste træningsdag inden juleferien afholdes der juleafslutning i stedet for almindelig træning.



Træningstider

Mon-hold (4-8 år)

Onsdag: 17:00 - 18:00


Begynderhold (10. - 8. kup)

Mandag: 17:30 - 19:00

Onsdag: 18:00 - 19:15


Fortsætterhold (10. - 8. kup)

Mandag: 19:00 - 20:30

Onsdag: 19:15 - 20:45


Fællestræning (sidste onsdag i måneden)

Begynderhold: 18:00 - 19:15

Fortsætterhold: 18:00 - 19:45